23948sdkhjf

Tre mænd begik røveri mod brugs i Nordsjælland

Politiet håber på hjælp fra borgerne efter et røveri begået med kniv i Uvelse nær Slangerup.

Tre mænd eftersøges af politiet efter et røveri mod Dagli'Brugsen i Uvelse nær Slangerup i Nordsjælland.

Ved at true med en kniv fik mændene udleveret kontanter og cigaretter, oplyser politiet, som håber på oplysninger fra borgere. Politiet fik anmeldelse om sagen tirsdag klokken 14.23.

Røverne beskrives som først i 20'erne. Den ene har et stort, sort fuldskæg og er ifølge politiets signalement ikke etnisk dansk. Dette gælder også en anden af mændene. Den tredje betegnes som robust i sin fremtoning.

Tirsdag aften oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi, at det har modtaget enkelte henvendelser i sagen. Ingen er dog endnu blevet anholdt.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093